Byskilt på landevej ind til Hørve
18.06.2024

Program for borgmesterens besøg i Hørve

På torsdag er Karina Vincentz på besøg i Hørve hele dagen. Klokken 16.30 er der åbent borgmesterkontor, hvor du er velkommen til en personlig snak med borgmesteren.

På torsdag den 20. juni er borgmester Karina Vincentz på besøg i Hørve hele dagen. 
Du er velkommen til at komme og få en personlig snak med borgmesteren om stort og småt, når dagen som sædvanlig rundes af med det åbne borgmesterkontor. Du behøver ikke aftale tid men kan bare møde op 
Dagens program ser sådan ud:
  • 7.30: Hørve Skole. Morgenmøde med ledelse og lærere
  • 8.00: Dialogmøde om børneliv i Hørve. Hørve Skole, Skolegade 11, 4534 Hørve. Alle forældre til 0-12 årige i postnummeret er velkomne
  • 9.45: Legestuehuset Fidusen
  • 10.30: Plejecenter Bakkegården
  • 11.45-12.45: Frokost og byvandring med Hørve Erhvervsforening
  • 13.15: Familiehuset
  • 13.45: Hørve Medborgerhus
  • 14.30: Vallekilde-Hørve Kultur- & Idrætscenter. Møde med frivillige og foreninger
  • 16.30: Åbent borgmesterkontor i Vallekilde-Hørve Kultur- & Idrætscenter, Klublokalet. Alle er velkomne til at møde op klokken 16.30 og få en personlig samtale med borgmesteren uden forudgående aftale. Kontoret lukker, når der ikke er flere, der venter.
Besøget i Hørve er det fjerde i en række besøg til byer i kommunen. Byrådet har vedtaget en vision med titlen ‘Sammen om Odsherred Kommune - naturligvis’, som blandt andet handler om at skabe en rummelig hverdag med boligformer, velfærd, uddannelse og gode rammer for de virksomheder, der er med til at sikre økonomien i Odsherred. Det er nogle af de ting, Karina Vincentz har på sinde, når hun kommer på besøg: Hvordan skaber vi sammen den hverdag og den kommune, vi gerne vil leve i?

Du kan læse visionen her

Sammen om Odsherred - naturligvis