Livlig og produktiv idéworkshop om Asnæs Folkeskov
Hvilke oplevelser skal vi skabe plads til i den kommende Asnæs Folkeskov? Og hvad skal vi være opmærksomme på for at det blive attraktivt både at være nabo til og benytte folkeskoven? Det var nogle af de spørgsmål, som lokale borgere i Asnæs var med til at besvare, da Odsherred Kommune inviterede til skovworkshop hos Asnæs Boldklub d. 23. oktober.
Markvandring i det sidste aftenlys
Peter Stenbring, formand for boldklubben, bød velkommen inden at de ca. 30 fremmødte begav sig ud på arealet, hvor den kommende folkeskov skal stå. Her fortalte kommunens klimakoordinator, Marie Klintrup, om de indledende tanker om projektet og Jørgen Stoltz gjorde forsamlingen klogere på naturpotentialet på området.
13 skovplaner fra lokale borgere
På workshoppen i boldklubbens lokaler var der livlig samtale ved bordene og i fællesskab og kommunen endte med et få 13 forskellige skov-planer og en masse gode opmærksomhedspunkter med tilbage.
Skovworkshoppen var en del af den indledende planlægning af Asnæs Folkeskov og som afslutning på mødet blev der nedsat en lokal skov-gruppe som skal følge og være med indover projektet fremadrettet.
Tak til boldklubben for at lægge lokaler til!