Spil og leg i Aksens Have
15.06.2023

Spil og leg i Aksens Have

Lørdag den 24. juni kl. 11-14 er der spil og hygge for hele familien i Aksens Have i Asnæs

Alle legesyge sjæle er velkomne; børn, forældre, unge og gamle. Medbring dig selv, dine venner og familie, samt din egen frokost og et tæppe at sidde på. Vi håber på godt vejr og på at se dig til et hyggeligt arrangement i Aksens Have.

Det foregår lørdag den 24. juni kl. 11-14

Aksens Have er én af de tre opstartede indsatser i Asnæs Byfornyelse, og udpeget i byfornyelsesprogrammet som en indsats, der ved sin centrale placering, samler det helt særlige miljø omkring Enghaven, Storegade og den gamle bydel, hvor flere af byens nye og gamle kulturinstitutioner, med biblioteket, HUSET, Odsherred Musikskolen, kirken og det lokale butiks- og erhvervsliv m.fl. er centrale aktører i området. Biblioteket rummer også kulturhuset Aksen med bl.a. faste arrangementer der drives af byens mange frivillige foreninger, samt det nyåbnede Odsherred Lokalarkiv.

Med dagens arrangement i Aksens Have vil Asnæs Byfornyelse i samarbejde med Gerlev Legepark, Center for leg og bevægelse, aktivere det centrale byrum så endnu flere får glæde af det. Der vil være spillestand med masser af historiske spil og udfordringer, samt mulighed for at slå sig ned på græs og bænke med medbragt mad.

Der vil også være mulighed for at høre mere om byfornyelsens arbejde med de tre opstartede indsatser; Aksens Have, Enghaven og Stationsområdet, og den igangværende trafik- og byrumsafprøvning i området, samt at komme med input til hvordan man kan samle initiativer på tværs af Asnæs og gøre Aksens Have til et sted der både kan formidle og skabe rammerne om endnu flere aktiviteter i byen.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

HUSETs 50 års jubilæum

Samme dag afholder HUSET et flot 50 års jubilæumsarrangement, med en officiel åbning af Borgmester Karina Vincentz kl. 15. Du kan læse mere om HUSETs jubilæumsarrangement her.

Du kan finde mere info om byfornyelsen i Asnæs på Borgernet Odsherred.

Spil og leg i Aksens Have Gerlev Legepark
Spil og leg i Aksens Have Gerlev Legepark
Spil og leg i Aksens Have Gerlev Legepark
Spil og leg i Aksens Have Gerlev Legepark
Spil og leg i Aksens Have Gerlev Legepark
1 / 0