
Støtte til fundraising i Odsherred Kommune og workshop
Odsherred Kommune ønsker at støtte foreningers og virksomheders fundraising ved at give adgang til en overskuelig og opdateret oversigt over fonde og puljer under FondsFokus. Formålet er at sikre en fortsat udvikling gennem projekter med høj kvalitet hos Odsherreds mange foreninger og virksomheder.
Kommunen har derfor købt adgang til Fonde.dk, Danmarks største online fondsdatabase. Siden indeholder forskellige værktøjer, der kan benyttes til at målrette og effektivisere fundraising inden for en bred vifte af emner så som kultur, natur, fritid, iværksætteri, ældre, børn, arkitektur og meget mere.
Hvordan bruges platformen? - deltag i workshop
Deltag i den kommende workshop tirsdag den 18. juni kl. 18-20 i Aksen i Asnæs og få konkret viden om, hvordan du søger penge til dine projekter. Workshoppen er for foreninger, virksomheder og kommunalt ansatte.
Workshoppen byder på en gennemgang af fonde og puljer i forbindelse med brugen af fonde.dk. Aftenens oplægsholder er manden bag fonde.dk, Dennis Hørmann, der giver et indblik i fondes tankegang og kriterier for ansøgninger, samt vejledning i udarbejdelse af ansøgningsmateriale fra projektbeskrivelse til budgetplan.
Gennem workshoppen bydes der også på arbejde med din forenings projektidé og kernefortælling.
Invitation til workshop
Begrænset antal pladser. Tilmeld dig senest tirsdag den 11. juni kl. 12 på foreningskonsulenter@odsherred.dk