Vil du bidrage med en stemme for et mangfoldigt Odsherred?
Der er nu en mulighed for at bidrage til et mangfoldigt Odsherred, da der er ledige pladser i Odsherred kommunes Integrationsråd.
Integrationsrådet består af frivillige borgere fra Odsherred, som kommer fra et land uden for de nordiske lande, eller som har en forælder, der er født i et land uden for de nordiske lande.
Som integrationsrådsmedlem repræsenterer du etniske minoritetsborgere i Odsherred, og du fungerer som deres talerør.
Integrationsrådet er et høringsberettiget organ og har til opgave er at give kommunen kvalificeret rådgivning. Samtidig arbejder Integrationsrådet med aktiviteter, der skal bidrage til at skabe gensidig forståelse mellem forskellige kulturer i Odsherred.
Kunne dette være noget for dig? Eller kender du nogen, der kunne være interesseret?
Så kontakt integrationsrådets formand Burkhard Sievers på burkhardsievers@gmail.com eller næstformand Kaleb Trul på trulkaleb@hotmail.com, hvis du vil høre mere om rådets arbejde.
Integrationsrådet består af 10 medlemmer og holder møde hver 6. uge. Der er valg til Integrationsrådet hver 4. år. Efter indstilling fra Integrationsrådet kan Byrådet - i valgperioden - uden at foretage nyvalg, udpege nye medlemmer til rådet, hvis der opstår behov herfor.
Du kan læse om Integrationsrådet her: