I Danmark er foreningsfrihed en grundlovssikret rettighed. Det betyder, at alle kan danne en forening uden tilladelse og med et hvilket som helst lovligt formål. En forening kan beskrives som en sammenslutning af flere personer med en fælles interesse, som de aftaler at samarbejde om.
Alle foreninger er organiseret med en bestyrelse, der forestår arbejdet indadtil og repræsenterer foreningen udadtil.
Foreninger kan generelt inddeles på følgende måde:
- Folkeoplysende foreninger med aktiviteter, f.eks. idrætsforeninger, kulturelle foreninger og spejdere
- Folkeoplysende foreninger med voksenundervisning (aftenskoler)
- Frivillige sociale foreninger, f.eks. patientforeninger og humanitære foreninger
- Foreninger med interessefællesskaber, f.eks. grundejerforeninger, pensionistforeninger og antenneforeninger
Der er flere gode grunde til at danne en forening, blandt andet kan nævnes:
- Det er en styrkelse af det fælles mål at opbygge en formel ramme omkring dette
- En formel ramme for foreningsarbejdet bidrager til struktureret arbejde
- Oftest bliver det nemmere at opnå forskellige former for økonomisk støtte
- Medlemmerne kan via formuleringer i vedtægterne undlade at indblande privatøkonomien i aktiviteterne
- En forening er en juridisk person – se nedenstående.
Foreningen som juridisk person
En af fordelene ved at danne en forening er, at denne kan optræde, som en juridisk person. Med betegnelsen ’juridisk person’ følger, at foreningen i retslivet kan optræde, som var den en fysisk person. Foreningen kan med andre ord sælge, købe, ansætte personale samt indgå aftaler på nøjagtig samme måde som private personer. På samme måde kan foreningen som juridisk person stilles til regnskab overfor misligholdte aftaler, lovovertrædelser mv. Særligt vigtigt er det derfor, at der altid indgår formuleringer i vedtægterne, der friholder bestyrelsen fra at hæfte for foreningens eventuelle økonomiske transaktioner.