FondsFokus
Odsherred Kommune ønsker at støtte foreninger og virksomheders fundraising ved at give adgang til en overskuelig og opdateret oversigt over fonde og puljer. Formålet er at sikre en fortsat udvikling gennem projekter med høj kvalitet hos Odsherreds mange foreninger og virksomheder.
Derfor har Odsherred Kommune købt adgang til Fonde.dk, Danmarks største online fondsdatabase. Siden indeholder forskellige værktøjer, der kan benyttes til at målrette og effektivisere fundraisingen inden for en bred vifte af emner som kultur, natur, fritid, iværksætteri, ældre, børn, arkitektur og meget mere.
Kommunen assisterer ikke i forbindelse med fundraising og udarbejdelse af ansøgninger, ligesom vi heller ikke yder teknisk hjælp til brugen af databasen. Teknisk support, herunder spørgsmål til abonnement, skal rettes direkte til Fonde.dk. Kontaktoplysninger findes på udbyderens hjemmeside. Betingelserne for brug af Fonde.dk fremgår af udbyderens hjemmeside. Odsherred Kommune stiller databasen til rådighed, men fraskriver os alt ansvar for brug af tjenesten i øvrigt.
For at få adgang til Fonde.dk, skal du blot udfylde nedenstående blanket, hvorefter Fonde.dk sender dig dine login-oplysninger inden for 1-2 hverdage. Det udleverede login (brugernavn og password) er personligt og skal opbevares forsvarligt og fortroligt og må således ikke videregives til tredjepart.
God fornøjelse med fundraisingen.
Persondataforordningen i forbindelse med tilmelding til Fonde.dk
Udfylder du blanketten med navn og mailadresse, giver du samtykke til, at vi må bruge disse oplysninger i forbindelse med tilmelding for at få adgang til Fonde.dk.
Efter databeskyttelsesforordningen skal vi orientere dig om, at vi hermed indsamler og registrerer disse oplysninger. Vi skal også informere dig om de rettigheder, du har efter databeskyttelsesforordningen.
De oplysninger, du oplyser i forbindelse med at få adgang til Fonde.dk, kobles ikke med andre data om din person. De oplysninger, du afgiver i forbindelse med tilmelding, bliver udelukkende brugt til at få adgang til Fonde.dk, og oplysningerne slettes umiddelbart efter tilmeldingen, når behovet for opbevaring af data ophører.
Du har ret til indsigt i de oplysninger, Odsherred Kommune behandler om dig, ret til at få urigtige oplysninger berigtiget eller slettet, ret til begrænsning af behandling, ret til indsigelse, ret til dataportabilitet samt ret til at klage over behandlingen.
Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere om Odsherred Kommunes behandling af dine personoplysninger samt dine rettigheder på https://www.odsherred.dk/databeskyttelse.
Kultur- og Foreningskonsulent