Frivilligt socialt arbejde (§ 18)

Kommunerne afsætter hvert år et beløb (§ 18-midler), der benyttes som tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Om frivilligt socialt arbejde

Den frivillige sociale indsats viser sig blandt andet, hvor behovet for nære menneskelige relationer er det centrale i forhold til rådgivning på områder, hvor livserfaringer er vigtige og i kontakten til samfundets udstødte grupper.

Styrken ligger blandt andet i den større ligeværdighed mellem frivillige og brugere og i mulighederne for at bevæge sig fra at være bruger til at blive frivillig. Odsherred Kommune bærer det overordnede ansvar for den sociale indsats hos de af kommunens borgere, der har behov for hjælp og støtte.

Den frivillige indsats skal ses som et værdifuldt supplement - specielt til at dække de områder, som kommunen har svært ved at nå. Det frivillige arbejde har ofte sine styrker i at være fri, ”uprofessionel” og ligeværdig for derved at tilføre samværet en større medmenneskelig dimension.

Social-, Ældre- og Psykiatriudvalget har ud af §18-midlerne afsat 100.000 til et tema for 2025.

Temaet for 2025 er "Fællesskaber. Understøttelse af arrangementer, der fordrer samarbejdet mellem foreninger".

Ansøgninger til udvalgets møder i 2025 skal være modtaget i Kultur og Fritid senest:

  • Mandag den 10. februar 2025 – behandles på udvalgsmødet i marts
  • Mandag den 11. august 2025 – behandles på udvalgsmødet i september

Ansøgninger kan indsendes løbende, og du skal benytte vores ansøgningsskema.

Kultur- og Fritidskonsulent

Christoffer Hede

Kultur- og Foreningskonsulent

Ida Dreboldt Kofoed-Hansen