Bådoptagning med kran i Nykøbing Sj Havn i efteråret 2024
Vi fylder dagene op fra klokken 8.00 og herefter i rækkefølge til dagen er fyldt op. Det gør vi for at undgå spildtid mellem løftene.
Vejer din båd mere end 10 tons, kan du bestille optagning via Yacht Service Sjælland på 40 20 06 92.
Du kan bestille tid til optagning ved at ringe til Helen Nauerby på 24 22 26 71. Du kan ringe alle hverdage kl. 9.00-15.00. Du kan også skrive en mail helna@odsherred.dk og bede om at blive ringet op.
For priser for kranløft se nærmere i vores takstkatalog nedenfor.
På optagningsdagen
Betaling for kranløft skal ske i automaten INDEN løftet og kvittering fremvises til havnens medarbejdere.
For priser for kranløft se nærmere i vores takstkatalog.
Båden skal sejles til optagningskajen og vende med stævnen ud mod fjorden. Husk at have fendere og styreliner monteret i bagbord side.
Efter optagningen køres båden til spulepladsen, hvor du kan rengøre bådens bund med havnens højtryksspuler. Yderligere rengøring af dæk og ruf kan foretages på vinteropbevaringspladsen.
Vær opmærksom på, at båden sætter sig i stativet efter nogle dage/uger. Båden skal hvile på kølen og ikke "hænge" i støttebenene. Det er derfor en god idé, at du justerer spindlerne på bådstativet med jævne mellemrum hen over vinteren. Så minimeres risikoen for delaminering af skroget. Især både med sandwichkonstruktion under vandlinjen og både med epoxyskrog er sårbare over for tryk fra støttebenene.
Stativ
Hvis du ikke allerede har aftale om leje af stativ, skal du indgå en inden kranløftet.
Kig forbi havnekontoret eller kontakt Helen Nauerby på 24 22 26 71, helna@odsherred.dk. Havnen råder over stativer op til 10 tons.
På vinterpladsen
Sørg for at bådens batterier er i god stand og fuldt opladet, inden du tager din båd op. Når båden er oppe, skal du afmontere ledningerne til batterierne, så undgår du brandfare og sikrer at batterierne er klar til foråret.
Venligst husk at anvendelse af strøm på vinterpladsen uden ejers tilstedeværelse ikke er tilladt og koster 510 kr i strafgebyr.
Husk venligst også, at hvis din båd står på land med mast på, så skal du sikre - ligesom når båden ligger i vandet - at alle fald og liner er sikret på en måde, så de ikke står og klaprer mod masten.