Hvis du har rettelser eller ændringer til dine BBR-oplysninger, kan du selv rette og indberette dem i selvbetjeningsløsningen "Ret BBR"
"Ret BBR" er udviklet, så du som boligejer med dit MitID, selv kan gå ind og rette oplysninger om din ejendom og sende ændringsforslagene til os. Vi behandler og godkender herefter ændringerne, inden de opdateres i BBR (Bygnings- og Boligregistret)
Det er dit ansvar som grundejer, at alle oplysninger i BBR svarer til de faktiske forhold på din grund. Vi registrerer oplysningerne, men det er dig som grundejer, som til enhver tid er ansvarlig for at de er korrekte og lovlige - også selvom det er gamle registreringer fra tidligere ejer