Forpagtningsudbud – cirka 9 ha landbrugsjord i Nr. Asmindrup

Odsherred Kommune sender hermed ca. 9 ha dyrkbar landsbrugsjord i forpagtningsudbud.

Forpagtningen omfatter nedenstående arealer:

  • Matr. Nr. 5ar, Svinninge By, Nr. Asmindrup: 47.144 m2
  • Matr.nr. 4o, Svinninge By, Nr. Asmindrup: 14.871 m2
  • Matr.nr. 18c, Svinninge By, Nr. Asmindrup: 9.681 m2
  • Matr.nr. 19, Svinninge By, Nr. Asmindrup: 18.083 m2

Beskrivelse:

Arealerne på matr.nr. 5ar, 18c samt 19 er dyrkbar jord, som kan drives i fri drift med relation til landbrugsmæssig benyttelse - slåning af hø, dyrkning af kerneafgrøder m.v., mens matr.nr. 4 o alene kan benyttes til høslet.

Arealet skal drives på forsvarlig jordbrugsmæssig måde, således at jorderne ikke forringes eller forurenes. Det er ikke tilladt, at benytte pesticider på arealet.

Det påhviler forpagteren at foretage den lovpligtige bekæmpelse af flyvehavre, bjørneklo og andre skadelige plantevækster.

Det påhviler forpagter at vedligeholde drænene på arealet under forpagtningsperioden og afholde evt. omkostninger i den forbindelse.

Afgræsning for kreaturer er ikke tilladt i den del af arealet, som er beliggende i byzone.

Jagtretten er ikke en del af dette forpagtningsudbud.

Pris:

Odsherred Kommune forbeholder sig ret til at vægte højeste pris over minimumafgiften nedenfor.

Den årlige forpagtningsafgift udgør min. Kr. 2.450,00 kr./ha (2020-niveau), som fremskrives årligt i henhold til nettoprisindekset dog min. med 3,5 %,

Forpagtningsperioden vil som udgangspunkt være fortløbende fra kontraktindgåelse med 6 måneders opsigelse for begge parter. Der er ikke forkøbsret for forpagter til arealerne.

Odsherred Kommune har ikke betalingsrettigheder til arealet.

Kontakt:

Henvendelse og bud sendes til Heidi Christiansen, Køb, Salg og Ejendomsudvikling, Odsherred Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby eller pr. mail heimc@odsherred.dk