Industrispildevand
Hvis din virksomhed har brug for at aflede spildevand fra produktionen til offentlig kloak eller til vandløb skal du søge om tilladelse til dette hos kommunen.
Industrispildevand kan fx. være:
- Olieholdigt spildevand fra autoværksteder, maskinværksteder eller påfyldningspladser
- Fedtholdigt spildevand fra restauranter og slagterier
- Spildevand fra overfladebehandling
- Vand fra vaskepladser og vaskehaller
- Regnvand fra befæstede arealer, hvor der kan være sket spild af kemikalier eller af olie fra biler, er også industrispildevand.
Kommunen arbejder sammen med Odsherred Forsyning, sådan at det sikres, at afledningen af spildevandet ikke skader miljøet eller kloakker og renseanlæg.
Hvis der skal afledes spildevand til vandløb, sikrer overholdelsen af udledningstilladelsen, at udledningen ikke skader vandløbet.
Tilladelse gives efter miljøbeskyttelseslovens § 28 – 30
Kontakt
Center for Miljø og Teknik, Vandteam, vand@odsherred.dk eller bestil tid til at blive ringet op på www.odsherred.dk/bestiltid