VVM er forkortelsen for Vurdering af visse offentlige og private anlægs Virkning på Miljøet.
Vil du
Før etablering, udvidelse eller ændring af anlæg opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 eller 2 skal bygherren skriftlig anmelde projektet til kommunen.
Et anmeldt anlæg må ikke påbegyndes førend der er modtaget skriftlig besked/tilladelse fra kommunen.
Det er bygherren der har ansvaret for at anmelde projektet og stille de fornødne oplysninger om anlægget til rådighed i forbindelse med sagens behandling.
VVM er en procedure, som kommunen skal følge for at kunne tillade anlægsprojekter, der må forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt.
Formål
Udover at afklare miljøkonsekvenserne af et projekt, kan VVM også undersøge alternativer eller ændringer af bygherrens projekt. Samtidig er det et vigtigt formål, at VVM-proceduren giver offentligheden og myndighederne mulighed for at deltage i beslutningsprocessen og komme med forslag eller indsigelser i forbindelse med projektet. Der er således indlagt en række høringsperioder, og man har adgang til at klage over en række af de beslutninger, som kommunen træffer i forbindelse med VVM-arbejdet.
Sagstyper
En række større eller særligt miljøbelastende anlægs- og projekttyper er obligatorisk omfattet af VVM-proceduren. Det er dem der står opført på bilag 1 til VVM-bekendtgørelsen
Langt flere anlægs- og projekttyper antages dog kun undertiden at påvirke miljøet væsentligt. For disse anlæg, der er opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 2, skal kommunen i hver enkelt sag foretage en konkret vurdering af, om anlægsprojektet er VVM-pligtigt. Denne vurdering af om projektet er VVM-pligtigt kaldes en VVM-screening.
Hvis et anlæg således er omfattet af bilag 1 eller bilag 2, træffer kommunen på baggrund af anmeldelsen en af følgende afgørelser:
- Anlægget er obligatorisk VVM-pligtigt (bilag 1).
- Anlægget er blevet screenet og antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. VVM-pligt.
- Anlægget er blevet screenet, og antages ikke at kunne påvirke miljøet væsentligt. Ikke VVM-pligt.
Hvis anmeldelsen angår en ændring eller udvidelse, der ikke kan være til skade for miljøet, skal der ikke foretages en screening.
Hovedparten af alle de sager der bliver VVM-behandlet, ender med at myndigheden træffer afgørelse om at projektet ikke er VVM-pligtigt.
Det er imidlertid ikke alle slags projekter og anlæg der står på de to bilag. Det betyder dog ikke at projektet er automatisk fritaget fra reglerne. Det er derfor vigtigt at anmelde projektet hvis du er i tvivl, så kommunen kan vurdere om projektet er omfattet af reglerne.
Anmeldelsespligt
Bygherren kan straffes med bøde efter VVM-bekendtgørelsens § 13 for at undlade at indgive skriftlig anmeldelse eller at påbegynde et anmeldt anlægsprojekt før kommunen har truffet afgørelse om, at anlægget enten ikke er VVM-pligtigt eller har meddelt bygherren en VVM-tilladelse.
Form og indholdsmæssigte krav til anmeldelse
Anmeldelsen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at kommunen kan afgøre, om sagen er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 eller 2, samt hvilke typer af miljøpåvirkninger der må forventes fra anlægget. Oplysningerne bør som minimum omfatte anlæggets karakteristika – herunder art, dimensioner, placering og potentielle miljøpåvirkning svarende til kriterierne i VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Herudover er der ikke fastsat specielle form- eller indholdsmæssige krav for anmeldelsen.
En hurtig og rigtig sagsbehandling afhænger af, at sagen er tilstrækkeligt oplyst i anmeldelsen. Manglende eller mangelfulde oplysninger kan medføre, at kommunen er nødt til at træffe afgørelse om VVM-pligt, fordi myndigheden på det foreliggende grundlag ikke kan antage, at der ikke kan ske en væsentlig miljøpåvirkning. Det er derfor vigtigt at være grundig i sin beskrivelse af projektet.
Andre myndigheder
For projekter og anlæg på søterritoriet eller i undergrunden findes andre regler. Her er det Staten, som gennem Kystdirektoratet, Energistyrelsen, Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen er VVM-myndighed.
Anlægsprojekter der vedtages som en anlægslov (fx Rute 21), er undtaget planlovens VVM-regler, idet VVM-kravene opfyldes i forbindelse med lovgivningsprocessen.
Klage
I alle VVM-afgørelser og -tilladelser skal der være en klagevejledning. Klagemuligheden er et hensyn til borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv., som kan have supplerende relevante oplysninger til eller indvendinger mod et konkret anlæg umiddelbart før anlægsfasen starter.
I VVM-sager på land behandles klager via planlovens klagesystem, hvor Natur- og Miljøklagenævnet er myndighed. VVM-afgørelser kan påklages til nævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Retlige spørgsmål er kort sagt, om love, regler, planer og retningslinjer er overholdt. Om placering af et konkret anlæg det aktuelle sted er hensigtsmæssig eller ej er ikke et retligt spørgsmål og det kan nævnet altså ikke tage stilling til. I sager som nævnet ikke kan tage stilling til henvises klager til domstolene.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.