Kommunen føre tilsyn med, at foreninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler efter Folkeoplysningsloven, overholder loven.
I følge loven har tilsynet følgende formål:
- sikre, at kommunen ikke yder tilskud og/eller anviser lokaler til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
- sikre, at kommunen ikke yder tilskud til foreningsaktiviteter, der har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger
I Odsherred Kommune har tilsynet desuden følgende formål:
- forbedre kommunens mulighed for at servicere og indgå i samarbejde med de lokale foreninger
Fremgangsmåde
Hvert år udvælges 4 til 6 foreninger, som indgår i årets foreningsundersøgelse.
Den enkelte forening kontaktes, informeres om formålet med undersøgelsen, bedt om at fremsende nedenstående materiale og der vil blive truffet aftale om tidspunkt for besøg i foreningen.
- Årsberetning og referat fra seneste generalforsamling
- Foreningens senest godkendte årsregnskab
- Oversigt over bestyrelsens sammensætning
- Oversigt over frivillige i foreningen (ledere, trænere, udvalgsmedlemmer m.v.)
- Medlemsantal og –sammensætning (alders- og aktivitetsmæssigt)
- Oversigt over foreningens aktiviteter
- Oversigt over foreningens kontingentstruktur
Under foreningsbesøget, vil -
- ovenstående materiale blive gennemgået
- der blive spurgt ind til foreningens ve, vel, udfordringer og fremtidsplaner
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.