Fritidspasset kan bruges til betaling af kontingent, samt betaling af ture og arrangementer, i foreninger i Odsherred Kommune, Odsherred Musikskole, Odsherred Billedskole og Ung i Odsherred.
Hvis du har et barn i alderen 3 år til og med 10. klasse som, pga. begrænsede økonomiske ressourcer i familien, ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, har I mulighed for at tage kontakt til barnets skole, en kommunal sundhedsplejerske eller sagsbehandler i forhold til tildeling af fritidspas.
Fritidspasset, som har en maksimal værdi af 600 kr. pr. kalenderår, fremvises i den pågældende forening/musikskole/billedskole/Ung i Odsherred, som skriver oplysninger i passet om udgiftens størrelse og art (kontingent/arrangement/tur).
Har du modtaget et fritidspas og har brug for viden om, hvad dit barn kan gå til, er du velkommen til at kontakte Kultur og Fritid.
Yderligere oplysninger
Kontakt foreningskonsulent Rune Sørensen, Kultur og Fritid, rusr@odsherred.dk, 59 66 64 02.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.