Brænder du for at arbejde med mennesker med særlige behov? Som pædagogiskassistent elev i Odsherred Kommune kommer du til at arbejde i børnehaver og specialinstitutioner.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om, hvordan man drager omsorg for børn, unge og voksne. Under uddannelsen lærer du bl.a. at lave aktiviteter inden for bevægelse, idræt og i naturen og om betydningen af kost og motion. Desuden lærer du at arbejde med konflikthåndtering.
Uddannelsens opbygning
Hovedforløbet varer op til 2 år og 7 uger og veksler i mellem teori og praktik. I løbet af din elevtid vil du komme i praktik i flere forskellige institutioner i Odsherred Kommune
Der er fastlagt 4 skoleforløb, der varer op til 47 uger. Skoleperioderne foregår på Social og Sundhedsskolen Sjælland
Vores forventninger
Vi forventer, at du er reflekterende, engageret og har lyst til at arbejde med børn, unge og voksne i Odsherred Kommunes institutioner. Det er også vigtigt, at du kan tage ansvar for egen læring og viser initiativ i forhold til at sætte ny aktiviteter i gang.
Derudover forventer vi, at du møder stabilt, er robust og fleksibel i forhold til arbejdets krav og opgaver.
Løn og arbejdsvilkår
På hovedforløbet får du løn i både skole- og praktikperioder efter gældende overenskomst. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer i gennemsnit om ugen. Der vil kunne forekomme aftenmøder.
Alle elevstillinger bliver slået op på vores jobportal.