KOMMUNEPLANTILLÆG VEDR. ÆNDRET AFGRÆNSNING AF NR. ASMINDRUP LOKALCENTER MHP. AT OPFØRE NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ GL NYKØBINGVEJ 116, MATRIKEL 5S, NR. ASMINDRUP, SVINNINGE BY.
HØRINGEN FORLÆNGES FREM TIL 17. MAJ !!!
Hermed indkaldes ideer og forslag, jf. planlovens § 23 c, med henblik på at udarbejde tillæg til Kommuneplan 2021-2033 vedrørende evt. ændring af afgrænsningen af Nr. Asmindrups lokalcenter og nuværende detailhandelsstruktur jf. plannummer 6C1, Odsherred Kommune. REMA Etablering A/S ønsker at opføre en dagligvarebutik med tilhørende vaskehal og tankanlæg ved hovedlandevejen Odsherredvej, samt del af Gl. Nykøbingevej, med adressen Gl. Nykøbingevej 116. For at gennemføre projektet er det en forudsætning, at området inddrages i afgrænsning for Nr. Asmindrups lokalcenter.
Odsherred Kommunes Byrådet besluttede på møde den 29. marts 2022 at iværksætte planarbejdet med henblik på at ændre plangrundlaget. Odsherred Kommune har på baggrund af ovenstående vurderet, at der skal udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2021 – 2033, som muliggør ændring af den gældende detailhandelsstruktur og kommuneplanramme.
Væsentlige overvejelser kan være:
• Hvilke forhold bør kommunen særligt tage i betragtning i planlægningen?
• Kan en ændret afgrænsning have konsekvenser for bylivet i den nuværende lokalcentrestruktur eller for oplandet?
HAR DU IDEER ELLER FORSLAG TIL OS?
Odsherred Kommune hører gerne dine synspunkter og ideer til kvalificering af det videre planlægnings- og beslutningsarbejde. Høringsperioden starter den 5. april2022 og slutter den 17. maj 2022. Send dit høringssvar til: Plan og boligudvikling, Odsherred Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby eller plan@odsherred.dk Dit høringssvar skal være kommunen i hænde senest den 17. maj 2022. Dermed har vi forlænget høringsperioden for at give mulighed for, at man kan og læse den analyse af konsekvenserne for detailhandlen ved etablering af en REMA, som byrådet har bestilt inden høringsperioden udløber.
Borgermøde
Odsherrred Kommune afholder borgermøde tirsdag den 10. maj i Nr. Asmindrup forsamlingshus fra kl. 17.00 til 18:30.
Formålet med mødet er:
- At du bliver klædt på til at kunne indsende et skriftligt høringssvar med forslag og idéer for udarbejdelsen af kommuneplantillægget særligt med hensyn til ændringen af kommuneplanens detailhandelsbestemmelser.
- At Odsherred Kommune får inputs til et eventuelt kommende arbejde med lokalplan for området. Her ønsker vi særligt inputs til udlæg af nye veje, placering af boliger og boligtyper, samt hvilke tiltag, som kan give kvalitet for Nr. Asmindrup, og hvordan kan det nye boligområde bedst muligt understøtter byparken.
Vi starter kl. 17.00, men det er en god idé at komme 5-10 min før. Programmet vil være en vekselvirkning
mellem oplæg, spørgsmål og dialog.
- Velkomst
- Præsentationer
- Spørgsmål og debat om detailhandelskonsekvenserne
- Inputs til en eventuel kommende lokalplan
- Afrunding og tak for i dag
På mødet kan du høre oplæg fra projektudvikler, fra kommunens rådgiver angående detailhandel og kommunens
administration.
Af hensyn til arrangementet, beder vi om forud tilmelding på plan@odsherred.dk senest 8. maj.
Baggrund
REMA Etablering A/S ønsker at udvikle en ny dagligvarebutik med en synlig beliggenhed på kanten af byen på matrikel nr. 5s, Svinninge By, Nr. Asmindrup beliggende Gl. Nykøbingvej 116, Svinninge, 4572 Nørre Asmindrup. Her placeres dagligvarebutikken på den private ejendom, hvorved den vil ligge tæt på byens centrum og med god infrastrukturmæssig kobling til resten af oplandet. Arealet tænkes disponeret med butik, parkering samt automatanlæg, vaskehal og indkørsel fra en nyetableret rundkørsel ved Gl. Nykøbingvej. Den nye bygning kan indeholde en dagligvarebutik på 1200 m2. Inden for det udpegede område til udvidelse af lokalcentret for Nr. Asmindrup.
Hvad gør vi med dine data?
Når du indgiver et høringssvar, skal du være opmærksom på følgende:
• Ved indgivelse af høringssvar, vil dit fulde navn og adresse samt e-mail, blive offentliggjort på hjemmesiden, ved offentliggørelse af lokalplanen. Det gør vi fordi din bopæl kan være vigtig for andres forståelse af din interesse i sagen.
• Dine data vil ikke blive slettet fra hjemmesiden igen.
• Dine data opbevares på kommunens sikrede journaliseringssystem i 50 år.
• Ønsker du dine personlige oplysninger om navn, adresse og mail fjernet fra offentliggørelsen, bedes du gøre opmærksom på dette i forbindelse med indsendelse af høringssvar. Dine data vil blive fortsat blive journaliseret.
Odsherred Kommune er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger som vi har modtaget om dig.
Du finder vores kontaktoplysninger her:
Odsherred Kommune
Nyvej 22, 4573 Højby
CVR-nr.: 29 18 84 59
Telefon: 59 66 66 66
Mail via Digital Post på Borger.dk
Kontaktoplysninger til Odsherred Kommunes databeskyttelsesrådgiver kan findes på vores hjemmeside;. Du er altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger.
Hvis du vil klage over håndteringen af dine data, kan du klage til Datatilsynet,