Odsherred Kommune er nu gang med at rulle kviktests ud til medarbejderne i kommunen.
Kommunerne har fået ansvaret for at kvikteste deres medarbejdere, og Odsherred Kommune begynder i disse uger at udrulle planerne for kviktests.
I denne uge kommer Falck forbi alle de private bosteder, botilbud og psykiatriske tilbud, ligesom vi på fredag, lørdag og søndag supplerer de igangværende PCR-test på plejecentrene ved at tilbyde kviktest til både medarbejdere, besøgende og beboere i de centrenære plejeboliger. Det afprøves på fire plejehjem. I samme weekend-rul arbejder vi på, at medarbejdere på genbrugspladserne også tilbydes kviktest.
Vi sørger for at både personale i dagtilbud og skoler løbende bliver kviktestet. Vi tager dagtilbud onsdag og torsdag i denne uge, og fra næste uge går vi i gang med at få skolerne med i rullet, når personalet kommer tilbage fra vinterferie. Vi er i kontakt med friskolerne om deres behov for at få foretaget kviktests.