Byrådet har den 21. juni 2022 valgt at sende forslag til lokalplan for Campus Odsherred i Asnæs i 4 ugers offentlig høring. Pga. Sommerferien bliver høringsperiode udvidet til 8 uger - fra den 29. juni 2022 til og med den 24. august 2022, med henblik på efterfølgende endelig vedtagelse.
Ændringsforslag og bemærkninger til planforslag mailes til plan@odsherred.dk Senest den 24. august 2022 I emnefeltet på din mail skal du skrive ”Høringssvar til lokalplan 2022-04”. Herefter vil byrådet tage endelig stilling til planerne.
Forslag til Lokalplan 2022-04 for Campus Odsherred i Asnæs muliggør at placere bebyggelse længere mod vejen end det er muligt i dag, hvor lokalplanen beskriver at der skal lægge parkering mod vejen og selve byggeriet skal være tilbagetrukket fra Åstoftevej.
Arealet indbefatter matrikel 6hc, Asnæs by, Asnæs. Arealet er i dag lokalplanlagt med lokalplan 14,om Amtsgymnasium i Asnæs By, vedtaget i Dragsholm kommune i 1979.
Lokalplanen giver mulighed for sportsplads i den sydlige halvdel af matrikel, og deler den nordlige halvdel op i et byggefelt mod øst og parkeringspladser mod vest. Denne lokalplan vil blive aflyst med vedtagelsen af en ny lokalplan for området.
Arealet er i dag kommuneplanlagt i Ramme 10F5 - Odsherred Gymnasium. Området kan jf. kommuneplanrammen anvendes til offentlige formål, med en bebyggelsesprocent på 30, et maksimalt etageantal på 2,5 og en maksimal bygningshøjde på 11 meter. Området er i byzone.
Forslag til lokalplan 2022-04 holder sig indenfor kommuneplanens rammer. Forslag til lokalplan 2022-04 har fokus på at sikre mulighed for campusbyggeri med høj arkitektonisk kvalitet, samt gode forbindelser til lokalområdet i Asnæs.
Miljøvurdering
Planforslaget er blevet vurderet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Byrådet har truffet afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering, jf. lovens § 10. Begrundelsen er, at planerne ikke skønnes at have en væsentlig (negativ) miljømæssig indvirkning på området eller det omgivende miljø. Afgørelse herom offentliggøres sammen med forslaget til planerne.
Klagevejledning
En afgørelse efter § 10 stk. 1 om at myndigheden ikke skal gennemføre en miljøvurdering, kan påklages efter reglerne fastsat i den lovgivning, som planen udarbejdes i henhold til, jf. § 48 stk. 1. Da planforslaget er udarbejdet efter planloven, betyder det, at nærværende screeningsafgørelse kan påklages til planklagenævnet med en klagefrist på 4 uger. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen.
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.borger.dk. Log på med NEM-ID. Odsherred Kommune modtager afgørelsen fra Planklagenævnet. Det koster 900 kr. i gebyr at klage, som du kan betale med betalingskort i Klageportalen. Planklagenævnet tager sig kun af klager, som er kommet via Klageportalen. Ønsker du at klage på anden vis, skal du give os en begrundelse for dette, som Planklagenævnet bagefter vil tage stilling til. Send din begrundelse til Odsherred Kommune, Center for Miljø og Teknik, planteamet; Nyvej 22, 4573 Højby eller pr. mail.
Hvad gør vi med dine data?
Når du indgiver et høringssvar, skal du være opmærksom på følgende:
- Ved indgivelse af høringssvar, vil dit fulde navn og adresse samt e-mail, blive offentliggjort på hjemmesiden, ved offentliggørelse af lokalplanen. Det gør vi fordi din bopæl kan være vigtig for andres forståelse af din interesse i sagen.
- Dine data vil ikke blive slettet fra hjemmesiden igen.
- Dine data opbevares på kommunens sikrede journaliseringssystem i 50 år.
- Ønsker du dine personlige oplysninger om navn, adresse og mail fjernet fra offentliggørelsen, bedes du gøre opmærksom på dette i forbindelse med indsendelse af høringssvar. Dine data vil blive fortsat blive journaliseret.
Odsherred Kommune er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger som vi har modtaget om dig.
Du finder vores kontaktoplysninger her:
Odsherred Kommune
Plan-Teamet
Nyvej 22, 4573 Højby
CVR-nr.: 29 18 84 59
Telefon: 59 66 66 66
Mail via Digital Post på Borger.dk
Kontaktoplysninger til Odsherred Kommunes databeskyttelsesrådgiver kan findes på vores hjemmeside; https://www.odsherred.dk/din-kommune/skriv-til-kommunen/databeskyttelse. Du er altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger.
Hvis du vil klage over håndteringen af dine data, kan du klage til datatilsynet, Datatilsynet.dk.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte planteamet på plan@odsherred.dk