En borger, forening eller virksomhed i Odsherred Kommune kan få foretræde for et udvalg, hvis denne er part i en sag, som udvalget skal behandle.
Mød et politisk udvalg ved sag på dagsordenen
En borger, forening eller virksomhed i Odsherred Kommune kan få foretræde for et udvalg, hvis denne er part i en sag, som udvalget skal behandle.
Formålet med at få foretræde er at styrke dialogen og inddragelsen i det politiske arbejde, herunder at få belyst enkeltpersoners eller gruppers synspunkter i en konkret sag, inden den behandles i udvalget.
Anmodningen om foretræde fremsendes til udvalgssekretæren og vurderes af udvalgsformanden i forhold til relevans. Af hensyn til planlægningen af udvalgets møde skal ønsket om foretræde for et udvalg være fremsendt pr. mail senest 2 hverdage forud for mødet. Anmodningen skal indeholde kontaktoplysninger på den/de personer, der ønsker fortræde samt hvilken sag/sager på dagsordenen, det vedrører.
Der kan kun søges om foretræde én gang i et sagsforløb, hvis denne optræder i både fagudvalg (herunder flere fagudvalg) og Økonomiudvalget.
Sådan foregår mødet
Et foretræde er af begrænset varighed - max. 15 min. og formålet er at forelægge sagen. Udvalgsmedlemmerne kan stille opklarende spørgsmål. Udvalgsformanden leder drøftelserne under foretrædet. Selve beslutningen i sagen og den politiske drøftelse tages i udvalget for lukkede døre, efter at foretrædet er afsluttet.
Træffetid forud for møde i fagudvalg om et emne/tema
Træffetid, hvor et anmeldt emne/tema inden for udvalgets område kan drøftes. Formålet er at høre borgernes synspunkter om et emne/en problemstilling og få en kort dialog for at forbedre beslutningsgrundlaget i sager på udvalgets område samt skabe en forståelse for de beslutninger, der træffes.
Èn gang pr. halve år forud for de ordinære møder i marts og oktober er der mulighed for foretræde.
Enhver borger, forening eller virksomhed i Odsherred Kommune kan få foretræde.
Af hensyn til planlægningen af træffetiden skal den/de, der ønsker at få foretræde, have meldt deres foretræde og emne til udvalgssekretæren senest 14 dage før mødet. Emnerne vurderes af udvalgsformanden i forhold til relevans. Anmodningen skal indeholde kontaktoplysninger på den/de personer, der ønsker foretræde samt emnet for mødet.
Emnet kan både vedrøre en sag, som er optaget på dagsordenen for det efterfølgende møde i fagudvalget, eller det kan være af almen interesse inden for udvalgets område.
Sådan foregår mødet
Den samlede tid for fortræderne kan højst tilsammen være en time. Der afsættes som udgangspunkt 15 min. pr. fortræde. Hvis der er mange anmodninger om foretræde, kan der være afsat kortere tid.
På mødet redgør den/de fremmødte for sagen/emnet. Vær forberedt, så du/I kort og præcist kan præsenterer dine/jeres synspunkter for udvalget. Udvalgsmedlemmerne kan stille opklarende spørgsmål eller komme med kommentarer, men der kan ikke forventes nogen stillingtagen fra udvalget under foretrædet.
Udvalgsformanden leder drøftelserne og afgøre eventuelle tvivlsspørgsmål i forhold til disse retningslinjer, ligesom han/hun vurderer, hvornår foretrædet er afsluttet. Udvalgsformanden afviser spørgsmål, der indeholder angreb på personer, eller hvis en besvarelse af spørgsmål vil betyde omtale af fortrolige oplysninger.
Der kan kun søges om foretræde én gang i et sagsforløb, hvis denne optræder i både fagudvalg (herunder flere fagudvalg) og Økonomiudvalget.
Øvrigt
Muligheden for foretræde for udvalg både ved sag på dagsorden samt ved træffetid om emne bortfalder i en periode af 3 måneder forud for kommunalvalg.
Modellen evalueres efter et 1½ års virke.
Godkendt i Byrådet den 21. juni 2022
---
Kontaktoplysninger
Ønsker du/I at gøre brug af en af ovenstående muligheder, så kontakt udvalgssekretæren for det pågældende udvalg for nærmere aftale.
Udvalg | Udvalgssekretær | Mailadresse |
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget | Ane Stallknecht | |
Klima- og Miljøudvalget | Michael Kappendrup Bay | |
Social-, Ældre- og Psykiatriudvalget | Rikke Kragh Iversen | |
Trivsels-, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget | Thure Jørgensen | |
Vækst- og Udviklingsudvalget | Björn Emil Härtel Jensen | |
Økonomiudvalget | Claus Steen Madsen |
Udvalgsmøderne i oktober 2022, hvor der efter anmodning er mulighed for foretræde forud for møderne, ligger på følgende tidspunkter:
- Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget 4. oktober 2022 kl. 16.30
- Klima- og Miljøudvalget 4. oktober 2022 kl. 13.00
- Social-, Ældre- og Psykiatriudvalget 5. oktober 2022 kl. 16.30
- Trivsels-, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 4. oktober 2022 kl. 9.00
- Vækst- og Udviklingsudvalget 4. oktober 2022 kl. 10.00
- Økonomiudvalget 25. oktober 2022 kl. 15.30