
Søger du svar på hvor mange penge kommunen brugte sidste år til daginstitutioner, kan du finde svaret her
Årsregnskaber
Hvert forår udarbejder Odsherred Kommune et årsregnskab, der detaljeret beskriver, hvordan udgifter og indtægter har udviklet sig i det forgangne år.
Ligesom med budgettet skal Økonomiudvalget aflægge regnskabet overfor Byrådet. Det skal ske inden den 1. juni i året efter regnskabsåret.
I årsregnskabet redegøres der for udviklingen i regnskabsåret set i forhold til den forventede udvikling, da budgettet blev vedtaget. Af bemærkningerne til regnskabet fremgår det blandt andet, hvordan det er gået med opfyldelsen af de opstillede mål og delmål i budgettet.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.