Søger du svar på hvor mange penge Byrådet har afsat i budgettet til at drive daginstitutioner eller hvor mange penge der er afsat til at vedligeholde veje i hele kommunen, kan du finde svaret her.
Sådan bliver budgettet til
Hvert år i oktober måned vedtager Byrådet et budget for det kommende år. Budgettet viser, hvordan politikerne forventer at udgifter og indtægter vil udvikle sig i det kommende år.
Kommunen skal ifølge den kommunale styrelseslov lave et budget for det kommende år og et overslag på budgettet for de følgende tre år.
Økonomiudvalget skal senest den 15. september udarbejde et forslag til byrådet om kommunens budget for det kommende år.
Byrådet behandler forslaget til budget for det kommende år to gange. Efter en første behandling i august-september måned gennemføres der forhandlinger mellem de politiske partier i byrådet med henblik på at finde et flertal, som kan indgå forlig om budgettet for det kommende år.
Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og budgetoverslag skal igennem to behandlinger i byrådet med mindst tre ugers mellemrum.
Byrådet vedtager forslaget til årsbudget og overslaget for de tre følgende år ved byrådets anden behandling, som sker senest den 15. oktober.
Der må ikke afholdes udgifter eller indtægter i Odsherred Kommune, hvis der ikke er afsat en post hertil på budgettet.
Budgetforlig, som supplerer årsbudgettet, indeholder vigtige pejlemærker for Odsherred Kommunes udvikling i de kommende år, og forliget kan indeholde principbeslutninger om at gennemføre nye tiltag og/eller budgetreduktioner inden for både drift og anlæg.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.