Udgivet på Odsherred Kommune (https://odsherred.dk)

Forside > Borger > Unge > SSP > Information til borgere

Information til borgere

11. april 2013 - 09.11 -- kabja

Information til borgere

Har du som borger kendskab til eller er bekymret for unges adfærd fx kriminalitet eller misbrug, er det dit ansvar at give det videre til rette myndighed.

Mange borgere oplever fra tid til anden, at unges adfærd generer. Man oplever måske unge begå kriminalitet eller indtager rusmidler og er bekymret for dette. Det er vigtigt, at borgernes bekymringer bliver videregivet til rette myndighed.

Det er lovbestemt, at du har pligt til at underette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling fra forældre. Det gælder også, hvis du oplever, at barnet lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.

At videregive sin viden er en vigtig del af både en eventuel politimæssig indsats såvel som en social indsats. SSP Odsherred har fokus på at hjælpe unge ud af kriminalitet eller misbrug – allerhelst hjælpe, inden problemerne bliver voldsomme. Vi har derfor brug for borgernes kendskab til og bekymring for vores unge.

Du kan sende din underretning anonymt til kommunen. Du kan også kontakte Børn, Unge og Familier på 59 66 65 20 eller SSP direkte [1]. 

Er der tale om kendskab til kriminalitet, skal du også rette henvendelse til politiet på 114.

 

KL Emneord: 
27.24.42 Stofmisbrug hos unge under 18 år og handleplan for behandling [2]

Links
[1] https://odsherred.dk/boern-unge-og-familier
[2] https://odsherred.dk/kle/272442-stofmisbrug-hos-unge-under-18-%C3%A5r-og-handleplan-behandling