Du kan kende dårligt indeklima ved, at der er kommet skimmelsvamp i boligen. Hvis du har skimmelsvamp i din bolig kan du søge hjælp.
Skimmelsvamp hører under svamperiget og lever af fugt på materielle overflader. Fugten kan komme af indeklimaet eller fra bygningen.
Skimmelsvamp kan opstå ved:
- Manglende vedligeholdelse
Utidssvarende konstruktion
Beboernes adfærd (f.eks. manglende udluftning.)
Dårligt indeklima
Hvis du oplever problemer med indeklimaet i din bolig, skal du i første omgang tage kontakt til din udlejer/boligforening for at give dem mulighed for at forsøge at afhjælpe problemet. .
Hvis det ikke er en mulighed, kan der søges hjælp til at få løst problemerne:
Ved generelle indeklimaproblemer kan du kontakte:
Huslejenævnet (Hvis du bor i et privat lejemål.)
Beboerklagenævnet (Hvis du bor i almen bolig.)
Hvis du mener, at dit lejemål er sundhedsskadelig, kan du kontakte kommunen. Kommunen har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Du kan kontakte kommunen i forhold til indeklimaet i din bolig ved at udfylde følgende formular:
Hvis du har brug for hjælp til at udfylde formularen, kan du søge hjælp hos Borgerservice.
Beskrivelse af et sagsforløb
Når vi har modtaget en henvendelse fra en borger vedrørende indeklima i deres bolig, vil vi kontakte ejer for en udtalelse (kaldet partshøring) med kopi af den kontaktformular, som lejer har udfyldt.
Vi vurderer derefter sagen og kontakter sagens parter med oplysning om nødvendige tiltag/den videre sagsgang.
5 gode råd til bedre indeklima
- Luft ud 2-3 gange om dagen ved gennemtræk i 5-10 minutter.
Hold ventiler i vinduer, køkken og badeværelser åbne.
Tør kondens af vinduerne.
Luk døren til badeværelset, når du bader. Tør op efter badet og luft ud.
Tør dit vasketøj i tørretumbler eller udenfor.
Hvis du ønsker flere gode råd eller vil vide mere om skimmelsvamp kan du finde viden her: www.skimmel.dk.